Papiruld er klimavenlig isolering

Skrevet af Bertel Bolt Kommunikation

Normalt bruges der store mængder energi, når der skal produceres isoleringsmateriale i f.eks. glasuld. Men sådan er det ikke med papiruld, der består af genindvundne papirprodukter. Papiruld3 Papiruld kommer ind i alle kroge

Tømrer John Jensen fra Tegne- og Byggefirmaet A/S fortæller, at papiruld giver fantastiske isoleringsresultater. Isoleringsmæssigt er den største fordel, at produktet, der blæses ind, kommer ind i alle kroge. Det betyder at isoleringen altid er optimalt fordelt i hjørner og kroge. Rør til ventilation og varmegenvinding er med papiruld ikke længere svære at isolere perfekt omkring.

Papiruld er CO2-neutral

”Gårsdagens avis er morgendagens isolering er vores slogan,” fortæller John. Han slår samtidigt fast, at bortskaffelse af papiruld, der bliver lavet af genbrugsmaterialer fra papir – og derved træ – kan komposteres og er derved en co2-neutral isoleringsform. Tegne- og Byggefirmaet bruger papiruld fra den østrigske producent ISOCELL.

En anden stor fordel ved papiruld til isolering, er papiruldens naturlige evne til at bortlede fugt. Normalt vil fugt kunne være et stort problem med mineraluldsisolering, da mineraluld ikke kan bortlede fugt. Derved kan der dannes grobund for skimmelsvamp og råd. Papiruld opsuger og fordeler fugten på et stort område, hvorfra den let fordamper. Derved holder papiruld loftet og hulmuren supertør.

Papir som brandsikkert materiale

John Jensen slår fast, at papiruld lever op til den såkaldte Bs2d0-klassifikation. Dette er den strenge europæiske brandsikringsstandard. Papiruld er behandlet med brandhæmmende salte, der gør det umuligt for produktet at brænde. Behandlingen af papirulden gør det også umuligt for skadedyr at leve i materialet. Det vil sige, at du efter isolering med papiruld kan vinke farvel til insekter, mus og rotter på loftet. Skimmelsvamp er inkluderet i den liste af ting, der ikke kan leve i papiruldsisolering.

Blæst ind i hulmuren Papiruld2 Papiruld kan bruges i hulmuren

Når der isoleres med papiruld blæses materialet ud på loftet og ind i hulmuren. John Jensen fortæller at hulmursisoleringen er et meget skånsomt indgreb. Indblæsningen sker igennem et hul på blot 25 mm i diameter, så der skal ikke fjernes sten, der derved risikerer at gå i stykker. Samtidigt giver indblæsningen i hulmuren også et meget kompakt færdigt produkt. John fortæller, at det indblæste materiale komprimeres så kraftigt, at det står af sig selv, hvis man fjernede den ene mur.

Når der isoleres på loftet er det vigtigt, at papirulden indblæses med et overmål på 10 % op til 200 mm og over 200 mm blæses der 15 % ekstra ind. Papirulden falder en smule sammen, og derfor er det vigtigt at blæse ekstra ind for at sikre en jævn og korrekt isoleringsmængde.